2. Projekt - Installation Projekt
Til vores andet projekt, skulle vi i samarbejde med Odense Zoo i ved at “opdatere” deres formidling i form af fysiske udstillingsprojekter. I min gruppe havde vi fokus på chimpanseanlægget.
Som den første del af projektet, tog vores gruppe, samt resten af klassen, på et virksomhedsbesøg i Odense Zoo. Dette var med målet at få en fornemmelse af Odense Zoos nuværende tilstand, at få set hvordan de besøgende interagerer med udstillingerne og også at få muligheden for at kunne stille spørgsmål direkte til vores klient i form af en af Zoos medarbejdere. Derfra fandt vi ud af at Zoo gerne vil fornye nogle af deres gamle skilte med noget mere interaktivt og kinetisk, og helst uden alt for mange skærme og apps, da de foretrak hvis det hele altid kunne bruges uden internet eller strøm eller noget.
Med vores Zoo tur i mente, begyndte vi på forarbejdet. Til brainstorming valgte vi at bruge “Crazy 8”-metoden, og vi fandt hurtigt frem til en bred enighed. Fordi chimpanserne ligner mennesker så meget som de gør, ville vi gerne have at vores installation skulle handle om at sammenligne chimpanser med mennesker, ligesom Zoo i forvejen havde gjort, men på en mere interaktiv måde.
Til vores midtvejs-pitch udvalgte vi tre idéer, som vi ville visualisere ved at lave små low-fi modeller. Det blev allesammen lavet på forskellige måder, både med limpistoler, træpinde, modellervoks, plastikflasker, tusch tavler og en smule Adobe Photoshop.
- Vi havde først tænkt os et slags spejl, der skulle være omringet af billeder/tegninger af chimpanse hoveder med forskellige ansigtsudtryk, hvilke børn kunne efterligne (samt lydeffekter) for at lære om hvordan chimpanser udtrykker følelser.
- Derefter valgte vi at videreudvikle lidt på hvad “Kiwara” ruten fra deres “afrika-kort”, i form af at foreslå de besøgende en bestemt rute de kunne følge, med en planlagt “handling” man kunne få derfra. Tanken var, at man gennem skilte og billeder fulgte en chimpanseunge i Zoo, der “fortalte” om sin dagligdag, for både at give de besøgende børn en afspejling af sig selv, samt læring.
- Den sidste idé, som også var den vi bedst kunne lide/så mest potentiale i, var at man skulle lave et mindre område der bestod af flere dele à la en legeplads eller træningscenter, hvor besøgende ville sammenligne sig selv med chimpanser på konkrete bedrifter og evner. Med en realistisk statue/model kunne man sammenligne sin højde, med håndaftryk kunne man sammenligne håndstørrelse, men en klatrevæg kunne sammenligne klatreevne og til sidst skulle der en vægt, der kunne løftes med tov, for at sammenligne råstyrke.
Da vi skulle lave vores “vægt tårn”, brugte vi en hjemmeside ved navn “MakerCase.com”, hvilket kan give dig laserskæringsfiler ud fra dine egne præcise, indtastede mål og proportioner. Der startede vi med at lave en udgave af tårnet, der både var halvt så stor (men med samme proportioner) og lavet ud af pap, da vi gerne ville spare på de dyrere materialer i fablab hvis muligt. Det var en stor hjælp, da det gav os muligheden for at få modellen i hænderne og at se med egne øjne, hvor vi ud fra det med det samme kunne se hvor der kunne laves rettelser inden den endelige version.
Vi endte med at være en smule pressede til sidst, da vi skulle nå at designe både en poster til vores udstilling, flyers til de besøgende, færdiggøre vores “vægt-tårn” og få lavet vores full-size chimpanse plakat, samt klient rapporten der skulle opsummere det hele til sidst. Derfor delte vi os op i gruppen lige så snart at vi var færdige med vægt-tårnet, hvori jeg personligt begyndte at designe den store abe plakat. Størrelsen var den primære forhindring, da det ikke ville kunne passe på nogle ordinære papirformater, selv ikke A0. Derfor endte jeg med at designe hele plakaten først, og først derefter at dele den op i fire dele, der skulle printes individuelt. Én A0, og tre A1’er, hvor to af dem havde overflødigt plads tilbage. Da alle disse var blevet printet, hang vi dem bare op sammen, for at samle motivet.
Selvom at jeg egentlig var tilfreds nok med de endelige produkter, ærgrer jeg mig alligevel lidt over hvordan gruppearbejdet fungerede i dette projekt. Det var umuligt at forudsige, men vi havde meget forskellige måder at arbejde på, hvilket førte til mange gnidninger. Nogle af os ville helst møde tidligt, for at kunne blive hurtigt færdige imens andre af os hellere ville mødes lidt senere og så blive på campus længere. Nogle af os arbejder bedre på campus, hvor andre af os foretrak at arbejde andre steder. Nogle gange kan forskelligheder i gruppearbejde være en gavn, men denne gang føltes det mest bare som om at ingen af os var særligt tilfredse med gruppedynamikken, hvilket bare viser hvor vigtigt det kan være at forventningsafstemme grundigt inden man danner grupper, eller i hvert fald inden man begynder på selve gruppearbejdet.
