1. Workshop - Tone of Voice

Til vores første workshop, havde vi omkring Tone of Voice.

Processen gik således, at vi i klassen blev delt op i grupper på fire, samt at alle de grupper blev sat i en af to kasser. Den ene halvdel skulle finde den rette Tone of Voice at bruge for at kunne sælge nogle “Hello Kitty X Heavy Metal” sko til “Hello Kitty” fans, hvor den anden halvdel havde den omvendte udgave, dvs. At sælge “Hello Kitty x Heavy Metal” sko til “Heavy Metal” fans.

Da det var vores første workshop på studiet, betød det at opgaven var forholdsvis simpel. Vi skulle definere vores mål bag Tone of Voice’en. Da vores gruppe skulle sælge skoene til Hello Kitty fans, betød det at vores mål var at sælge noget “råt” og “brutalt” til fans af et brand der normalt læner sig mere imod det “nuttede”, “bløde” og pastelfarvede.

Vi lavede en “persona” til det, dog var det ikke en specielt gennemtænkt persona, både pga. tidspres og mangel på erfaring med persona-modellen.

Selvom at præsentationen fra Andrea og Rasmus lagde vægt på, at vi også skulle bruge mindst lige så meget energi på at lære hinanden at kende, synes jeg at vi i løbet af den korte arbejdstid næsten fokuserede udelukkende på opgaven. Det er som regel nemmere at arbejde i gruppe med nogen mand allerede kender, bare en smule, så det kunne have været rart hvis vi havde nået det.