Som det allerførste faglige arbejde på semesteret, og hele uddannelsen, havde vi vores introprojekt.

Det bestod af at vi i grupper af 5 trak 2 kort, og ud fra dem skulle man lave en sammenhængende historie. Først som storyboards på papir, derefter som en stopmotion kortfilm, der varede mellem 30 sekunder og 3 minutter. På mange måder kunne det føles hektisk. Det var kun 4. dag i semestret. De fleste af os kendte hverken hinanden, uddannelsen, campus eller metoderne. Der var jeg dog en af dem, der ikke var helt på bar bund.

Jeg har allerede gået på UCL Seebladsgade før under en anden uddannelse, hverken at skulle finde rundt på campus eller itslearning var nyt for mig. Selve de faglige var mig heller ikke helt ukendt, da jeg i gymnasietiden havde “K/IT” og “Programmering” som studieretningsfag, hvor især K/IT minder meget til Multimediedesigner uddannelsen på mange måder.

Man kunne gætte på, at de andre i klassen også havde haft fingrene i lignende projekter og programmer før, da de må have en vis interesse i faget for overhovedet at have valgt at begynde på uddannelsen. Alligevel var jeg lidt overrasket over hvor hurtigt vi egentlig allerede var i gang med at “filme” i vores gruppe, efter en hurtig process med storyboarding og “rekvisit samling”.

Da vi var i gang med at “filme” kortfilme, dvs. at vi tog en masse enkelte billeder i streg, var der en del af mig der ønskede at jeg havde været mere med til at være kameramand. Jeg kom med idéer til “shots”, men jeg holdt aldrig selv kameraet.

Selvfølgelig kunne der kun være én kameramand af gangen, men det er måske en af mine blindspots inde for det her fag. Jeg synes at kameraer er sjove at “lege med”, både fotografier og videooptagelse, men alligevel ville jeg påstå at jeg nødvendigvis har særlig erfaring eller er specielt god til det.

Ofte til videoprojekter i skolegangen har jeg mere været en af dem der stod foran kameraet end bag det, da jeg jeg har haft lettere ved det end andre, men det betyder så at jeg sjældent har haft særlig dyb hands-on tid med professionelle kameraer, eller bare en følelse for processen.

En del af mig har have lyst til at sige at grupperne næsten følte for “store”, da vi under “filmningen” næsten hele tiden havde 2 – 3 af os bare stå og holde på nogle karton vægge som en del af vores kulisser. Det kunne sagtens have være løst på en anden måde, hvilke bare ville resultere i endnu mindre at lave for os der ikke direkte holdte kameraet (ud over at kommer med idéer til shots, hvilke ikke krævede fire folk.)

Alligevel synes jeg at det endelige resultat var fint nok, med både tidsfrist og introduktioner taget i betragtning.