Studiegruppe i Projekt 3.
Selvom at det tredje projekt var et individuelt projekt, endte vi dog ikke med at være helt alene om det, da vi fik at vide at vi skulle danne studiegrupper.
Selve processen bag at finde studiegruppen var ikke svær, da vi allerede havde små-aftalt at hjælpe hinanden til det sidste projekt på semesteret her. Vi lavede en Discord-server for os at bruge, både for at kunne stille hurtige spørgsmål til hele processen bag projektet, men også for nemmere at kunne få hinanden til at kigge på vores allesammens hjemmesider med friske øjne.
Yderligere brugte vi også chatten til bare at snakke mere afslappet om hvordan vi havde det med projektet generelt, da det gjorde at vi kunne hjælpe hinanden med ikke at stresse for meget, men snarere at bakke hinanden op når der var brug for det. Derudover brugte vi også voicechat-rummene flere gange, hvor vi kunne vise vores hjemmesider og kode hurtigt og nemt får bedre at kunne være en hjælpende hånd.
Vi mødtes også fysisk to gange, først i Medielab i starten af projektet for at hjælpe hinanden med alle billeder vi skulle bruge til dette projekt, både portrætter og produktfotografering. Vores andet fysiske møde var på mange måder ligesom vores virtuelle møder i Discord’ens voicechat, da vi satte os sammen i et af lokalerne på campus for at kode sammen, delvist også da det kunne hjælpe os med motivation og “tvinge os i gang”, så at sige.
Selvom jeg ikke ville sige at “det sociale” er min stærke side personligt, synes jeg alligevel at vi allesammen har været gode til at hjælpe hinanden flittigt og venligt uden nogle problemer. Da vi alle sammen arbejdede på det samme slags projekt, kunne vi derfor nemt genkende og sympatisere med de problematikker, vi hver især stødte på undervejs i forløbet.
Alligevel ville jeg næsten påstå at studiegruppen mest af alt bare fik mig til at savne “réelt” gruppearbejde. Jeg plejer at trives bedre i projekter som jeg ikke er alene omkring, men selvom vi alle sammen havde det samme overordnede projekt hver især, fik det ikke helt den ønskede effekt for mig vedkommende.
F.eks. er jeg ikke en af de personer der lytter til musik eller podcasts når jeg arbejder, da begge dele bare bliver mere af en distraktion end en hjælp. At lave gruppearbejde på campussens gange eller udendørs områder er heller ikke mine førstevalg, da lydene omkring mig også har det med at hive mig ud af det. Det eneste tilfælde hvor snak ikke rigtigt forstyrrer mit arbejde er hvis folk snakker om det samme arbejde jeg er i gang med, f.eks. i et gruppearbejde. Den “effekt” kom dog aldrig helt til at træde i kraft her, da vi i sidste ende allesammen arbejdede på hver vores projekt, og nogle gange var i gang med helt forskellige ting. Jeg vil ikke sige at studiegruppen bare har været en fiasko fra min side, men mine egne svagheder ift. koncentration forhindrede mig i at få mere ud af det end jeg gjorde.