4. Projekt - Brugergrænseflader og digitalt Indhold
Projektbeskrivelse:
Projekt 4 består af at skabe et digitalt produkt til en eksisterende selvvalgt velgørenhedsorganisation, med hensigten at engagere unge i alderen mellem 20 og 25 år mere i det. Der var krav på at vi skulle lave en interaktiv brugergrænseflade i HTML, CSS og Javascript, og lave mindst 3 eksempler på content til sociale medier.
Arbejdsproces:
Til projekt 4 havde jeg dannet par med Nohr, og vi blev sat sammen med Felix og Mikkel. Meningen med projektet var at blive brugt som en overordnet øvelse til fremtidige projekter, samt at få praktisk øvelse i metoder og teorier fra undervisningen på 2. Semester. Et nyt koncept vi lærte at kende på 2. Semester fra “SCRUM-metoden”, hvilket er en arbejdsform der bruges til at planlægge projektarbejde tydeligt, imens det alligevel forbliver agilt og dynamisk. Man har hyppige møder hvor der snakkes fremskridt siden sidst og hvad der skal nås til næste gang. Der er vist flere forskellige måder at gøre det på, men jeg mener at have lært at mødelederen, “SCRUM-masteren”, er tænkt som en position i rotation, så ansvaret bliver fordelt ligeligt i gruppen. Alligevel endte det med at være Nohr der var SCRUM-master gennem hele projekt, samtidigt med at han også var projektleder, hvilket i tilbageblik var upraktisk og unødvendigt ekstra pres på ham.
Sprint 1:
Vores første sprint bestod af alt forarbejdet vi skulle have lavet, inden vi kunne begynde at lave vores produkter. Vi delte os hurtigt op på forskellige opgaver. En af fordele ved SCRUM-arbejdsformen er at når man har lavet sit “projekt backlog”, har man med det samme en liste af opgaver der skal laves i hvert sprint, som alle i gruppen nærmest bare kan frit “plukke” og begynde på, hvilket gør at man kan komme hurtigere i mål.
Vi begyndte alle at deskresearch sammen om Dyrenes Beskyttelse for at få en overordnet idé om hvad deres mærkesager var og hvordan de arbejdede på dem. Bagefter delte vi os op forskellige former for forarbejde.
Vi lavede KHWL, interesseanalyse, risikoanalyse og mig med netnografi. Mit fokus var at undersøge deres “tilstedeværelse” online, hvordan de kommunikerer og informere om deres arbejde online nu. Jeg søgte efter profiler tilhørende Dyrenes Beskyttelse på samtlige sociale medier, og gennemgik så meget af deres indhold som muligt, for at vi så bagefter kunne finde frem til hvilke mangler der var og hvordan vi ville løse de mangler med vores projekt.
Deres SoMe indhold bestod delvist af “hyggelige ting” såsom opdateringer omkring dyr på deres forskellige internater, og “alvorlige ting” der informerede om nuværende problemer for danske dyrerettigheder og relevante politiske sager. Vi blev enige om at af deres “alvorlige ting” var det nuværende indhold lidt for “kedeligt”. Det bestod meget af videoer af en person der talte ind i kameraet længe, eller “tør” info tekst på et billede af et dyr. Hvis vi gerne ville engagere unge mere i Dyrenes Beskyttelses mærkesager og velgørende arbejde, skulle der være mere blikfang og Call To Action.
Derfor begyndte Nohr og jeg bagefter at lave et spørgeskema, med målet at lære hvor meget den almindelige dansker egentligt vidste om den nuværende situation for dyr i den industrielle landbrug, og derfor hvilke aspekter der manglede information omkring. Spørgeskemaet blev lavet på “SurveyMonkey”, og blev sendt ud på Facebook af alle gruppemedlemmer efter det var færdigt.
Dagen efter, torsdag d. 1. oktober, var den eneste dag i projektforløbet hvor der lå en normal undervisningsdag på skemaet, hvilket gjorde at vores projektarbejde kortvarigt blev sat på pause. Dog havde vi planer om at få lidt vejledning bagefter undervisningen, da vi i gruppen var usikre omkring hvad der overhovedet ville være et acceptabelt produkt for projektet, og følte at vi ikke rigtigt kunne komme rigtigt i gang inden vi kunne blive tilrådt lidt. Da undervisningen blev færdig før tid, betød det også at vi kunne få vores vejledning tidligere end regnet med, hvilket selvfølgelig var rart, dog opstod problemet at halvdelen af vores gruppe havde forventet kun at møde op på campus efter undervisningen. Derfor havde Nohr og jeg samtalen med vores underviser alene, og gennemgik hvad der blev sagt med resten af vores gruppe senere. Vores overordnede spørgsmål blev om hvorvidt det ville være okay hvis vores digitale produkt bestod primært af lidt redesign og tilføjelser til Dyrenes Beskyttelses eksisterende hjemmeside, hvor svaret vi fik blev fortolket som et “Ja”, så det gjorde vi. Vi skrev sammen en problemstilling, og gik derefter hjem.
Men ikke uden at et problem opstod. Da jeg ville tjekke hvor mange svar vores spørgeskema havde fået på en dag, lagde jeg mærke til at SurveyMonkey kun tillod at man kunne se de første 10 svar gratis, og derefter skulle der betales for at få fuld adgang. Derfor var jeg nødt til at genskabe spørgeskemaet på “Google Forms” derhjemme, og sende det ud på Facebook igen, hvilket var en lille krølle på vores samlede data, da der nu var chance for at den samme person havde svaret på begge spørgeskemaer, og måske endda svaret anderledes, nu hvor de havde lært lidt af svarene fra første omgang.
Den sidste dag i ugen, fredag d. 2, blev vi enige om at arbejde hjemmefra og mødes online gennem et Discord-opkald. Det eneste vi havde på agendaen for dagen var at vi ville have konkrete idéer til hvad vores produkt skulle ændre eller tilføje på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside. Det gjorde vi igennem “Crazy 8”-metoden, som består af at fire mennesker alle sammen brainstormer og skriver så mange idéer ned individuelt på 8 minutter. Bagefter roterer man idéerne, så alle fire skal bygge videre på en anden persons idéer igen på 8 minutter. Det fortsætter indtil at alle 4 mennesker har skrevet noget til alle andres idéer og idé-tilføjelser, hvorefter man til sidst gennemgår det hele og udvælger dem, man bedst synes om som gruppe.
Jeg har efterhånden fundet ud af at jeg ikke er specielt god til at brainstorme “på kommando”, og foretrækker i stedet at fokusere på at få nogle få idéer “jeg ved ville virke”, så at sige. Det er en af grundene til at jeg som regel arbejder bedre i gruppeprojekter frem for solo opgaver. Alligevel vi alle sammen frem til en masse forskellige idéer, der alligevel endte med at minde meget om hinanden, hvilket også betød at vi derfor hurtigt kunne finde frem til idéer vi kunne blive enige om at gå videre med.
Vi ville gerne lave interaktive elementer på siden, samt et spil, der skulle formidle indholdet af sidens artikler på en mere fordøjelig måde end bare kæmpe blokke af tør tekst. Til vores content, ville vi gerne både lave Call To Action-posts, der skulle sammenligne kendte elementer af brugernes dagligdag med hårde fakta om dyrenes dårlige situation for at sætte det i perspektiv. For at balancere dette, ville vi også gerne have at der skulle være posts der lagde mere fokus på de positive ting som Dyrenes Beskyttelse indtil videre har opnået for dyrevelfærden i Danmark, så det hele ikke blev alt for deprimerende og for at vise at brugernes støtte rent faktisk gør en forskel som motivation.
Sprint 2:
Næste uge, mandag d. 5 oktober mødtes vi igen sammen i et lokale på skolen og skulle fortsætte forarbejdet til projektet. Da jeg havde stået meget for spørgeskemaet i ugen før, satte jeg mig i gang med at analysere og visualisere data’en fra dem, imens de andre fra gruppen arbejde på SMART-modellen, Moodboard og Styletiles. Det var med det samme tydeligt at dataen havde problemer, men det er også svært at undgå. Som sagt var den samlede data sammensat af to forskellige men identiske spørgeskemaer, hvor der var usikkerhed omkring hvorvidt det var de samme personer der havde svaret på begge to. Jeg begyndte at mistænke dette, da nogle af de spørgsmål som de fleste fik forkert i SurveyMonkey-udgaven, pludseligt blev svaret korrekt af langt de fleste i Google Forms-udgaven. Alligevel blev jeg nødt til at antage at hvert svar fra begge var en unik person, da det var umuligt at bevise om der var gengangere eller ej. Yderligere var der et par af svarpersonerne der havde svaret at de lå uden for vores målgruppens aldersgrænse, hvilket ikke nødvendigvis er et problem, dog betyder det bare at vi skal have det i bagtankerne når vi tog beslutninger ud fra svarene.
Bagefter begyndte Nohr og jeg at lave en Persona ud fra vores spørgeskema svar, og bagefter kunderejser for den nuværende hjemmeside, for at finde frem til problemer med brugeroplevelsen som vi kunne løse i vores redesign.
–PERSONA OG KUNDEREJSER–
Om tirsdagen mødtes vi senere, da der havde været et klassemøde tidligere på dagen, og arbejdede derfor også kortere og fokuserede udelukkende på at lave skitser over hvordan vores redesign, tilføjelser og SoMe indhold skulle se ud. Felix, Mikkel og Nohr lavede allesammen hver især på skitser til SoMe posts, imens jeg prøvede at få genskabt Dyrenes Beskyttelses hjemmeside i Figma, så man derefter nemmere kunne prøve at rykke rundt på elementer for at finde frem til et mere brugervenligt redesign. Jeg kom ikke så langt som jeg havde håbet på grund af den korte arbejdsdag, men vi havde allesammen nok at vise frem til midtvejs-pitchet, der lå lige rundt om hjørnet.
Vi mødtes ikke om onsdagen, men arbejdede bare videre på vores skitser individuelt hjemmefra, hvis vi mente at der var brug for det.
Torsdag d. 8 var der midtvejs-pitch for hele klassen, hvor alle grupper skulle vise hvad de havde nået indtil videre for hinanden og vores underviser. Mikkel i vores gruppe var syg den dag, hvilket betød, at vi andre bare fremlagde hans arbejde uden problemer. Dagen forløb rimelig afslappet, og jeg synes at vi allesammen havde ros og kritik at give nok, til at man kunne få noget ud af det. På dagen nævnte vores underviser at han var usikker på vores idé om at lave et spil, medmindre vi virkeligt kunne redegøre for idéen. Vi kunne godt selv se problemet, og valgte derfor at sige at alle i gruppen skulle have kommet frem til en eller anden idé til noget interaktiv formidling til siden, inden vi mødtes igen om fredagen.
Jeg begyndte at tvivle vores valg af projektfokus en smule, da jeg havde svært ved at finde på et element at tilføje til Dyrenes Beskyttelses side, der rent faktisk ville give værdi for brugeren og ikke bare blev tilføjet for projektets skyld. Til midtvejs-pitchen lignede det også at alle de andre gruppers produkter var apps skabt fra bunden, imens planen med vores projekt primært var forholdsvis små ændringer og tilføjelser til hvad Dyrenes Beskyttelse allerede havde. Jeg endte med at lave en skitse af hvordan et slags “SoMe widget” kunne se ud på Dyrenes Beskyttelses side, hvor meningen var at det automatisk skulle opdatere sig selv og altid vise de tre seneste opslag fra f.eks. deres instagram profil, så det hele ville blive mere samlet og tilgængeligt på ét sted.
Da vi mødtes om fredagen, var vores mål at få færdiggjort vores skitser hen imod at vi kunne begynde at kode det om mandagen næste uge med det samme. Vi fik alle fire vist vores idéer til interaktive elementer på siden i form af quizzer der skulle hjælpe brugere med at huske informationer fra artikler, donations slider der skulle give brugeren en mere konkret idé af hvad forskellige pengebeløb kunne føre til, et “interaktivt formidlingsværktøj” der skulle skære artikler op i mindre dele der kunne vælges gennem drag-and-drop interaktioner, en karrusel med links til undersider for at mindske pladsforbruget og min SoMe widget idé.
Sprint 3:
Vores umiddelbare plan var at begynde på kodning om mandagen d. 12, men det viste sig ikke at være så nemt som troet. Der var forvirring og uenigheder om, hvorvidt vi skulle mødes fysisk på campus og kode sammen, eller om vi bare ville arbejde individuelt hjemmefra i et discord opkald. Der var også uenighed om hvornår vi overhovedet ville mødes på dagen, om det så blev fysisk eller virtuelt. Der var endda også uenighed om hvad vi skulle lave på dagen.
Da mandagen kom, var der ikke rigtigt blevet aftalt noget i tide. Der blev gjort opmærksom på at vi havde glemt at lave brugertests på den nuværende originale hjemmeside, og at man måske skulle lave figma skitsen af vores mulige redesign interaktiv, så man også kunne bruge testen på den, inden vi ville begynde på kodning. Men selv hvis vi blev enige om de ting, var det svært at finde ud af hvem der laver hvad og til hvornår, da vi ikke endte med at have noget Discord opkald alligevel. Efterhånden kom vi frem til at Nohr og jeg kunne lave spørgsmål til brugertests, imens Felix og Mikkel arbejdede sammen på at lave vores skitse om til en interaktiv prototype, dog var der minimal kommunikation imellem de to par.
Da vi gerne vil have 5 brugertests med så kort varsel, blev det lidt svært at finde folk at teste på. Hvis jeg skulle bruge venner til brugertests i tidligere projekter, har jeg nogle gange spurgt internationale venner for at få en bedre selektion af mennesker og for at have bedre chancer for at have nok folk der gerne ville. Hvis jeg skulle nå at lave mine brugertests samme dag, så det var klar til dagen efter, var jeg kun i stand til at finde én enkelt testperson der var til rådighed og villig, imens Nohr kendte to. Vi spurgte om de andre to i gruppen også kunne nå at finde folk, men ud fra dette kom der endnu en uenighed i gruppen, der endte så galt, at det blev til et decideret skænderi mellem de to par i gruppen, dog nåede jeg ikke at blande mig selv særligt meget, da jeg var i gang med min brugertest på det tidspunkt.
Alligevel fulgte jeg nok med til at jeg begyndte at tvivle projektet igen, og besluttede mig for at tage kontakt til vores underviser for at spørge ham til råds omkring hvordan vi burde håndtere situationen. Uheldigvis lå efterårsferien i denne uge, lige midt i projektforløbet, hvilket betød at vi ikke kunne få feedback fra vores underviser indtil ugen efter. Selv nu er jeg stadigvæk lidt usikker på, hvad det var den anden halvdel af gruppen lavede den dag, pga. mangelfuld kommunikation, men vi afsluttede dagen med at aftale at starte næste dag ud med et discord opkald hvor vi allesammen ville få kodet et slags skabelon til vores hjemmeside sammen, hvor planen var at vi derefter nemmere kunne dele os op når vi havde fået lavet dét grundlag.
Tirsdag d. 13 startede vi med at spørge om man burde have en snak om skænderiet fra dagen inden, så vi allesammen kunne komme videre lidt gladere, men endte i stedet for med bare lidt at lade som om at det aldrig var sket og gå videre med planen. Vi mødtes i et opkald og brugte hele arbejdsdagen på at sidde sammen og lave et skabelon af en side fra Dyrenes Beskyttelse der ville kunne genbruges til alle undersiderne fremadrettet. Det var nærmest vores mest produktive dag i hele projektforløbet, hvilket også var grunden til at Nohr og jeg havde foreslået, at vi skulle mødes fysisk hver dag og arbejde sammen på den måde, men det endte ikke med at blive til noget i projektet. Da vi havde nået dagens ende, fandt vi frem til forskellige elementer på siden der skulle laves, og fordelte det hele så alle i gruppen havde mindst én ting at kunne gå i gang med den næste dag, udover mere almene ting som at lagt tekst på siderne og formateret det korrekt.
Vores første opgaver blev at lave en navigations-karrusel til undersiderne, det interaktivt formidlingsværktøj, donationsslideren, quizzerne, donation- og underskrifts slide-in drawers og SoMe-widgetten, hvori jeg tog slide-in drawers og SoMe-widget som mine ansvarsområder.
Fra næste dag af, var Felix ikke hjemme i efterårsferien og kunne derfor kun arbejde på projektet om aftenen, hvilket betød at vores Discord-opkalds-samarbejdsmetode allerede var dødt. Der var ikke meget begejstring for idéen om at vi tre andre skulle fortsætte på den måde, og det endte derfor med at kun Nohr og jeg mødtes i daglige Discord opkald imens vi arbejde, da det mest var os to der overhovedet gerne ville have at gruppen skulle arbejde samme sted. Det her endte med at fungere fint, da vi to kunne hjælpe hinanden hvis vi sad fast i et kodning problem. Dog opstod der problemer med denne arbejdsform, da vi stadigvæk havde brug for at kunne diskutere ting samlet i gruppen, f.eks. hvis én af os havde faldt over et problem i vores design, der krævede en ændring. Der var flere dage, hvor enten Nohr eller jeg stillede et spørgsmål til gruppen, hvor det endte med at det kun var os to, der diskuterede det uden feedback fra den anden halvdel.
For eksempelvis stødte jeg ret hurtigt i et problem, da jeg prøvede at lave min SoMe-widget idé, da det viste sig ikke at være muligt uden adgang til Instagrams API, som ville koste os penge. Hverken Nohr eller jeg kunne komme frem til nogen god alternativ løsning, i opkaldet, men da vi prøvede at spørge resten af gruppen til råds, kom der aldrig noget svar, hvilket gjorde at SoMe-widgetten forblev et hængeparti i lang tid. Derfor brugte jeg resten af ugen på at få lavet slide-in drawers rigtigt, hvilket også viste sig at være langt mere kompliceret end jeg havde regnet med, imens jeg også hjalp Nohr hvis han sad fast i en del af hans kodning, da jeg har en smule mere erfaring i kodning end ham.
I ugen efter, mandag d. 19, ville vi nå frem til en forholdsvis færdig hjemmeside, dog stadigvæk med plads til forbedringer og ændringer. Der var aftalen, at vi så småt ville begynde på noget af det næste i projektet, som jeg vil kalde “efterarbejde” ift. selve produktet næste dag. Der kom yderligere den krølle på planen, at nu hvor efterårsferien var færdig var min besked til vores underviser blevet til en samtale lidt frem og tilbage, og den konkluderede med at vi alle fire i gruppen blev kaldt til en samtale på skolen, i håb om at løse vores samarbejdskonflikter.
Vi blev foreslået at have et fast SCRUM-møde hver dag på samme tidspunkt, hvor alle i gruppen kunne nævne hvad de havde lavet siden sidst og hvad de havde tænkt sig at begynde på efter mødet. Derudover blev der foreslået, at vi ikke allesammen behøvede at starte og slutte arbejdsdagen på samme tid, hvis der var uenigheder omkring hvornår vi ville arbejde. Derfor blev vores opdelinger i gruppen endnu mere faste, da Nohr og jeg aftalte at starte et opkald sammen kl. 10. hver dag og arbejde indtil kl 13, hvor vi alle fire havde et SCRUM-møde, og så bagefter ville Felix og Mikkel begynde.
Det var en forbedring i forhold til kommunikation, men da vi aldrig rigtigt aftalte hvornår vores arbejdsdage burde slutte, eller rettere hvor længe om dagen vi forventede at man skulle arbejde, så det endte alligevel med at blive lidt svært at arbejde som en gruppe på fire. Yderligere endte det også med at alle vores efterfølgende SCRUM-møde planer i Sprint 3 blev ændret i en eller anden form, enten i form af at det blev rykket eller at nogen ikke mødte op. Derfor blev vores problem aldrig rigtigt løst helt, men vi var efterhånden også nået så sent ind i projektforløbet, at vi alligevel var færdige om lidt og derfor ikke så meget mening i at bruge mere tid på at lave aftaler frem for bare at arbejde, selvom det betød at gruppearbejdet aldrig nogensinde kom til at fungere helt som et reelt gruppearbejde.
I resten af ugen arbejdede Nohr og jeg på at lave et Design System, imens Felix lavede klientrapporten og Mikkel lavede vores færdige indhold til SoMe. Undervejs i Design System arbejdet, stødte Nohr og jeg på samtlige problemer med vores hjemmeside kode som vi ikke havde lagt mærke til før, da vi bare havde fokuseret på vores egne dele pga. gruppens opdelte og individuelle arbejdsform. Det betød at vi også blev nødt til at bruge lidt tid på at rette koden til i visse grader, inden vi kom alt for langt med Design Systemet. Udover alt dette, havde vi også aftalt at alle i gruppen skulle lave brugertests på vores redesign af hjemmesiden inden mandagen næste uge, hvilket jeg gjorde om fredagen d. 23.
Sprint 4:
I den sidste uge af projektet handlede det om at få lavet de dele af “efterarbejdet” der manglede, da Design Systemet og SoMe-indholdet blev færdigt den forrige uge. Som en del af afleveringsmappen, skulle vi alle fire skrive vores individuelle procesportfolioer til projektet og lave individuelle korte videoer, hvor vi forklarer kodesegmenter vi selv havde skrevet. Udover dette, manglede vi også at blive færdig med klientrapporten, at lave afleveringsdokumentet, at lave en opdateret styletile, at lave indholdsstrategi af vores SoMe-indhold og en “projektvideo”, hvilket jeg valgte at melde mig på. Det viste sig igen at være en mere kompliceret opgave, end jeg havde forstået det som, hvilket efterhånden har været lidt af et mønster igennem projektet.
Jeg var usikker omkring hvad videoen egentligt skulle indeholde og gennemgå
Problemerne med vores SCRUM-møder fortsatte også stadigvæk lidt, da vi stadigvæk ikke alle havde mulighed for at mødes i opkaldene, og var nødt til at sidde tre sammen og lave aftaler, der så derefter blev delt videre med vores sidste gruppemedlem over tekst, hvilket betød at vores kommunikationsproblemer aldrig rigtigt nåede at blive løst helt, og at der igennem hele projektet forblev misforståelser.
Refleksion:
Selvom projektet i sidste ende “kun” skal tænkes som en øvelse til vores næste projekt på semesteret, og også som en øvelse i de teorier og metoder vi har lært om på semesteret indtil videre, har jeg alligevel følt en eller anden grad af utilfredshed nærmest igennem hele projektforløbet. Hele oktober måned blev derfor en meget drænende måned, og jeg tror nok at problemet mere ligger hos mig end hos de andre, da jeg ikke lagde mærke til det samme hos dem.
Nohr og jeg har valgt at danne par i alle gruppeprojekter på uddannelsen indtil videre, hvilket har fungeret godt, dog har vi været lidt uheldige med gruppeprojekterne alligevel. I det forrige projekt gik vi derfra bare glade for at det var overstået, da vi også der havde konflikter i gruppen omkring arbejdsindsats og vision. Det kan selvfølgeligt være farligt at male fanden på væggen alt for tidligt, men vi var begge to enige i at vi kunne se tidlige tegn på at gruppearbejdet denne gang også kunne blive problematisk, da det virker som om at vi i de to par bare har meget forskellige foretrukne arbejdsformer, ønsker og mål.
Personligt foretrækker jeg også at have en forholdsvis struktureret arbejdsform, hvor man kan regne med at mødes og arbejde i samme tidsrum hver dag, med klar og tydelig kommunikation om hvem der står for at lave hvad, hvorimod det føltes som om at nogle af de andre hellere ville have det mere fleksibelt og løbende.
Vi lavede ofte en aftale i gruppen af en art, om det var hvorhenne vi skulle mødes, hvornår vi skulle mødes, om vi skulle mødes osv. og ofte endte det med at de aftaler blev ændret med meget sen varsel. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men det er bare en arbejdsform jeg ikke trives særligt godt i. Helt til sidst i projektet begyndte det at føles som om at jeg var lidt bagud end de andre i gruppen, og det pres blev bare lagt oveni mit allerede lidt dårlige humor, hvilket jeg ærgrer mig over for de andres skyld.
Alligevel har det heller ikke været helt dårligt, da jeg til gengæld har fået meget øvelse i Javascript nu, i forhold til den smule overfladiske kendskab jeg havde i forvejen. Jeg har også lært at SCRUM-arbejdsmetoden er meget vigtigt at få sat op ordentligt og tidligt, da det derefter kan være en kæmpe gavn når alle er med på hvordan det skal fungere.





